Vi danskere er et cykelfolkefærd. Og en stadig større del af trafikken udgøres af cykelture. Det er godt for både miljø og folkesundhed. Faktisk er vi så begejstrede for den tohjulede, at mange af os endda vælger at tilbringe vores sparsomme feriedage i selskab med den.
Den nye cykelapp er for alle, der godt kan lide at cykle uanset alder.
Foto: VisitDenmark.
Og tilhører du cykelfolket, så er der godt nyt. For med smartphoneapplikationen
Bike & Camp DK får du 26 danske cykelruter, der med garanti vil give dig store naturoplevelser.
- Med den ny app kan du hurtigt og nemt finde nogle af de bedste cykeloplevelser i Danmark. Du kan bruge app'en, når du planlægger din cykelferie, men du kan også bruge den undervejs og lade app'en vise vej på ruterne samt guide dig til campingpladser og gode cykeloplevelser i nærheden, når du har lyst til at gøre et stop, fortæller marketingdirektør i VisitDenmark, Janne Grønkjær Henriksen.
App’en giver dig mulighed for at downloade et eller flere af de 26 Panorama-rutekort, der alle fungerer offline, hvis du nu ikke kan få hul igennem til nettet ude i naturen eller bare gerne vil undgå at lægge penge hos teleselskabet. Her kan du se, hvilke aktiviteter og oplevelser, der er i nærheden af dig, lige som du naturligvis får overblik over campingpladser, der ligger langs Panoramaruterne, der er fordelt langs henholdsvis den jyske vestkyst (Tønder–Skagen) og København-Berlin-ruten (Gedser-København).
Her ser du et udpluk af cykelapp'en.
Bike & Camp DK er udviklet af VisitDenmark og Everplaces. Og det gælder i al sin enkelthed om at demonstrere, at Danmark er et fremragende cykelland for både danske og udenlandske turister.
Foruden Campingrådet er også Region Midtjylland, Østdansk Turisme, Destination Sydvestjylland, Nationalpark Thy, VisitDenmark og Dansk Turismefremme partnere i EU-projektet Powered by Cycling.
Hent
Bike & Camp DK her:
Android:
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.everplaces.bikedkiOs:
https://itunes.apple.com/app/id948660247